REE GOLFKLUB

Kr. 800 for 12 måneder.

Drivingrange i topklasse og 2 Golfsimulatorer.
LED lys på drivingrange tændt til kl. 22.

REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB

previous arrow
next arrow
Slider

Ryder Cup 2019

Skrevet af Lørdag, 13 Juli 2019 06:36 af

Deltag i REE Golf 2019 Ryder Cup, måske den sjoveste turnering i weekenden 31 august - 1 september

Der er åben for tilmelding i Golfbox!

Lørdag morgen starter med morgenmad kl. 06:00, som restauranten sponsorerer. Morgenmadsbuffeten består af hjemmebagte boller, wienerbrød, skæreost, 2 slags marmelade og en slags kødpålæg. På buffeten står der små skarpe og dertilhørende glas. På bordene står der kaffekander, æblejuice og appelsinjuice.

Lørdag eftermiddag serverer restauranten frokost-grill buffet kl. 13:00. Grillbuffeten består af pølser, koteletter, kyllingebryst og tilbehør. Frokosten betaler man selv, men den første drikkevare sponsorerer restauranten.

Lørdag aften holder vi åbent 3 timer over lukketid, så der er tid til hygge en øl og nogle gode historier. 

Søndag morgen starter med morgenmadsbuffet kl. 06:30 som man selv betaler. Den koster 50,-. Morgenmadsbuffeten består af hjemmebagte boller, skæreost, 2 slags marmelade og en slags kødpålæg. På buffeten står der små skarpe og dertilhørende glas. På bordene står der kaffekander, æblejuice og appelsinjuice.

 Søndag eftermiddag kan spillerne købe frokost, ligesom alle andre gæster i restauranten.

  

Det er måske ikke alle, der er bekendt med Ryder Cup formatet, så derfor vil vi her give en kort beskrivelse af, hvilket format Ryder Cup spilles efter. Ryder Cup er en hulspils turnering, hvor 2 hold spiller mod hinanden. Der spilles 3 runder Foursomes, Four-ball og singler, 2 runder lørdag og 1 runde søndag. Det er ikke nødvendigt, at man spiller alle 3 runder for at være med.

Når vi ved, hvem der spiller med, og hvor mange runder man kan spille, sammensætter holdkaptajnerne de 2 hold, et rødt og et blåt hold. Alle får besked om hvilket hold de er med på inden turneringen. Det anbefales, at man klæder sig i holdets farve (rød eller blå bluse), det gør det hele lidt mere festligt.  

 

Formater og handicap (SPH)
Det er en holdspilsturnering, hvor 2 hold spiller hulspil mod hinanden, der er på forhånd udnævnt en holdkaptajn for hvert hold (en slags anfører). I hulspil tælles der ikke antal samlede slag, men om man vinder, deler eller taber et hul. Man vinder et hul ved at bruge færre slag end modstanderen eller modstanderholdet. Når vi spiller REE Golf Ryder Cup spilles der med 7/8 dels handicap både i hold og singlerne. For holdet udregnes et gennemsnit. (Spiller 1 har et SPH på 17, spiller 2 har et SPH på 26. samlet har de SPH på 43. det deles med 2 = 21,5. omregnes til 7/8 dele 21,5 x 87,5% = 18,8 som afrundes til 19. de har altså et SPH i holdet på 19)

Foursomes
Der er to spillere på hvert hold. De spiller kun én bold som de skiftevis slår til. Spillerne skiftes til at slå fra teestedet, så den ene spiller slår teeslaget på de lige huller, og den anden på de ulige huller. Det hold der bruger færrest slag, vinder hullet.

Four-ball
Der er to spillere på hvert hold. De spiller deres egen bold, så holdet har to scores pr. hul. Holdets bedste score på et hul tæller som holdets score på hullet mod det andet holds bedste score. Holdets dårligste score tæller ikke. 

Singlerne
Søndag spilles der singler. Der spilles mand mod mand.

Parsammensætning / rækkefølge af holdene
De to kaptajner bestemmer par-sammensætningerne, og den rækkefølge der skal spilles i.

Point
En sejr givet 1 point, der er ½ point for uafgjort og 0 point ved et nederlag.

Holdene
2 hold med lige mange spiller på hvert hold, eller sammensat sådan at det går op med antallet at runder/kampe.

Senest ændret Lørdag, 13 Juli 2019 09:02

SENESTE NYHEDER

Alle nyheder