REE GOLFKLUB

Søndag, den 4. august

Tilmelding via Golfbox

REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB
REE GOLFKLUB

Arrow
Arrow
Slider

Nyhedsbrev Seniorklubben

Skrevet af Søndag, 14 April 2019 12:13 af

Nyt fra Seniorklubben – april 2019.

Golfklubbens bestyrelse har indstillet udgivelsen af Medlemsbladet, der de senere år er udkommet 3 gange årligt. Bladet er i stedet erstattet med en mere tidsaktuel orientering i form af ”Klubnyt”, som rundsendes til alle medlemmer, ligesom det lægges op på golfklubbens hjemmeside.

I konsekvens heraf har vi i bestyrelsen besluttet at følge samme model og vil derfor fremover med mellemrum orientere om det, der sker i Seniorklubben, i er nyhedsbrev, som vi har valgt at kalde: ”Nyt fra Seniorklubben”.

Denne udgave af ”Nyt fra Seniorklubben” er således første nyhedsbrev fra Seniorklubben efter den nye model. Brevet rundsendes til alle medlemmer af Seniorklubben, ligesom det lægges op på golfklubbens hjemmeside, således at alle golfklubbens medlemmer har mulighed for at følge med i det, der rører sig i Seniorklubben. 

Sæsonen 2019 blev slået i gang mandag den 08. april. Ikke mindre end 55 (vistnok rekord i ”nyere tid”) forventningsfulde medlemmer var mødt frem ved matchkontoret ved 8-tiden om morgenen ivrige efter at komme i gang med den nye sæson. Åbningsmatchen var en Texas Scramble, som blev afviklet i køligt solskinsvejr og (helt) efter de nye golfregler, som trådte i kraft ved årsskiftet. De nye regler omfatter bl.a. ”drop fra knæhøjde” i stedet for ”skulderhøjde” – en ændring, der medfører nogle yderst interessante og varierende måder at droppe på. ”Stillingerne” så bestemt ikke lige elegante ud.

Flere af klubbens medlemmer har været på en kortere eller længere golftur sydpå som en forberedelse til den kommende sæson.  Det gælder bl.a. Keld Sørensen, som på Lauro Golf nær Malaga for anden gang i karrieren lykkedes med en ”hole-in-one”. Første gang var på hul 3 på vores egen bane for et par år siden, hvor både Keld og tilstedeværende medlemmer blev belønnet med et (lille) glas whisky. I det spanske var belønningen ikke whisky, men derimod et foto sammen med golfklubbens manager. Større kan det næppe blive. Stort tillykke til Keld herfra.

Ved udgangen af 2018 var vi 127 medlemmer. Desværre har der i årets første kvartal været en række udmeldelser, som ikke har kunnet opvejes af ny tilgang. Aktuelt er vi 120 medlemmer.

De nye medlemmer er: Ester Andersen, Søren V. Andersen, Bente og Preben Bach, Doris Hansen, Bjarne Thye Nielsen, Henrik Nielsen, Leif Petersen og Kaj Uhre. Vi byder de nævnte 9 medlemmer velkommen i Seniorklubben, og håber samtidig på en øget tilgang i de kommende måneder.

Golfklubbens bestyrelse har orienteret os om, at klubben er i færd med at indgå aftale om leje af yderligere 3 scootere og 1 buggy, jf. drøftelserne på generalforsamlingen i sidste måned.

Vores ønske om flytning af blå tee på hul 2 og 4 har været behandlet af Baneudvalget, som besluttede at fastholde den nuværende placering for indeværende sæson. Blå tee bliver således ikke rykket tilbage til gul tee på hul 2 og frem til rød tee på hul 4, som var Seniorklubbens ønske.

Golfklubbens bestyrelse har besluttet, at alle klubbens medlemmer skal have udleveret en greenfee-billet sammen med bagmærket. De medlemmer af Seniorklubben, som på nuværende tidspunkt ikke har modtaget en greenfee-billet, kan få den udleveret ved henvendelse til Ann-Britt Nordkvist i sekretariatet (ikke shoppen).

Jeg håber, der venter os alle en god og solrig sæson.

Rigtig god Påske.

 

Bent Hansen

Senest ændret Tirsdag, 16 April 2019 12:54

SENESTE NYHEDER

Alle nyheder