Seniorklubben

Bestyrelse

Bent Hansen
Formand
20 10 26 10
Jette Elvekær
Kasserer
26 82 97 77
Gert Geertsen
Bestyrelsesmedlem
25 25 25 96
Søren V. Andersen
Bestyrelsesmedlem
23 43 37 39
Hanne Elster
Bestyrelsesmedlem
29 79 36 57
Lene Olesen
Suppleant

VELKOMMEN I SENIORKLUBBEN

Seniorklubben er en af Ree Golfklubs tre” klubber i klubben”.

Klubben er åben for alle Ree Golfklubs medlemmer, der er fyldt 50 år. Desuden kan ægtepar/samlevende, hvor blot den ene part er fyldt 50 år, optages som medlem.

Det er klubbens formål at give Ree Golfklubs seniorer mulighed for at spille en ugentlig golfmatch på vores dejlige bane og desuden deltage i to årlige ture, hvor vi spiller på andre baner. Udover det sportslige lægges der stor vægt på, at vi på tværs af medlemskredsen har det hyggeligt sammen.

Ved indgangen til 2024 var vi lige i underkanten af 100 medlemmer.

Kontingentet udgør kr. 300 for sæsonen 2024.

Vi spiller hver mandag fra begyndelsen af april til omkring oktober. Første spilledag i 2024 er mandag den 08. april. Den sidste match spilles den 30. september med efterfølgende frokost.

Vi arrangerer som nævnt hver sæson to ture med spil på andre baner – en 1 dags tur og en 2 dages tur. Herudover afholder vi i sæsonens løb vores eget klubmesterskab, der afsluttes med en middag i restauranten.

I menupunktet “Sæsonprogram” kan du se det program, som vi har sammensat for sæsonen 2024.

Der er mulighed for at spille enten 9 eller 18 huller.

Vi spiller på følgende tidspunkter, som er forhåndsreserveret til Seniorklubbens medlemmer:

Den første mandag i hver måned spiller vi en holdmatch. Deltagelse i disse matcher kræver tilmelding via golfbox. Du modtager søndagen inden en mail med angivelse af starttidspunkt og hvem, du skal spille sammen med. Der er løbende start fra hul 1.Første start er kl. 09:00. 9-hullers matcherne starter dog først kl. 10:45.

Øvrige mandage spilles individuelle matcher. 18-hullers matcherne spilles med gunstart kl. 09.00. Du skal senest kl. 08.15 aflevere dit scorekort på matchkontoret, hvor holdene sammensættes. Spiller du 9-huller er der løbende udslag fra hul 1 fra kl. 10:45. De fremmødte sætter selv hold. Når vi spiller individuelle matcher, er der ikke krav om tilmelding via golfbox.

Mandag kl. 15.33. Dette tidspunkt er reserveret til de (få) medlemmer, der ikke har mulighed for at spille om formiddagen. Man afgør selv, om man vil spille 9 eller 18 huller. Der er udslag fra hul1. Spil på nævnte tidspunkt forudsætter, at der bookes tid på golfbox senest 5 dage før, idet tiden ellers frigives af sekretariatet til andre medlemmer af Ree Golfklub samt greenfee-spillere.

Spilleformen ved den ugentlige match er som udgangspunkt stableford, men i sæsonens løb vælges også andre spilleformer. Alle matcher afvikles som tællende turnering, når det er muligt.

Der konkurreres om mindre præmier i hver match, men det forudsætter, at du spiller på et af de angivne tidspunkter. Præmier uddeles den anden mandag i hver måned.

Har du lyst til at blive medlem, skal du blot sende en mail til hansen.ipsen@pc.dk med følgende oplysninger: Navn, adresse, handicap, medlemsnummer, fødselsdato og mobilnummer.

Vi står klar til at byde dig velkommen.

Bestyrelsen

Vil du også være med i klubben, hvor vi spiller både kort og golf?

Sponsorer